Enghave Motor Hjemmeside

Klik på ikonet og bliv ven med os på Facebook

Åbningstider: Salgsafdeling, skadeafdeling, reservedele og butik:
H
verdage fra 10:00 til 17.30. Lørdag fra 10:00 - 14:00
Værksted: Mandag - torsdag fra 8:00 til 16:00.
Fredag fra 8:00 til 15:30.

    Enghavevej - 16 1674 København V  -  Tlf. 33 22 27 10 
   E-mails:  Salg af køretøjer:  salg@enghavemotor.dk Salg af udstyr: butik@enghavemotor.dk


   

     Enghave Motor


Dynojet 250i Load Control Dyno

Dynorummet

Software

Power Commander Facts

PC Versioner

Oxygen Sensor kit

Ignition Module

Quick Shifter

LCD Farve Display

Multi-Function Hub

Dynojet 250i Load Control Dyno
Enghave Motor fik sidste forår installeret den sidste nye Dynojet testbænk, en Model 250i Load Control.

Model 250i Load Control er en accelerationstestbænk som også kan fungere som en bremsetestbænk, når det ønskes. Desuden kan den lave "loaded runs" Det er faktisk 3 testbænke i en.

Det vigtigste for at opnå maximal acceleration og effekt, er at give motorcyklen samme vilkår i testrummet som findes på landevej eller bane, når den skal indstilles. Dette opnås ved at lade motorcyklen accelerere relativt hurtigt op i fart. Hvorefter effektkurve og luft/bezin blandingen analyseres og justeres, til optimale værdier.

Hvis en motor tværtimod bremses helt op ved et bestemt omdrejningstal, vil udlæsning af effekt samt luft/benzin blanding være helt anderledes og ikke afspejle et realistisk billede af køremåde ved kraftig gasgivning. Der er nu engang sjovere med en motorcykel som kan accelerere, end en som kun kan trække en konstant tung last. Det er jo ikke en traktor, vi søger. Derfor anvendes testbænken til indstilling af maximal trækkraft under acceleration.

Den elektrisk bremse som er indbygget i testbænken, kan anvendes til flere andre typer af målinger og indstillinger, f.eks. giver den mulighed for at lave en accelerationstest hvor tidsfaktoren forlænges under testen , for at få en mere præcis aflæsning af luft/benzin blandingen. Dette kaldes "loaded runs" , og er yderst nyttigt ved indstilling af Powercommandere.

Muligheden for at lave "loaded Runs" muliggør også at lave en meget realistisk acceleration, hvor tiden (accelerations raten) passer til den enkelte motorcykel model. Desuden har moderne motorcykler med elektronisk benzinindsprøjtning, en "map sensor". Som føler hvor hårdt motorcyklen trækker under belastning og giver styreboxen besked om belastningen, derfor skal denne "load" på testbænken være realistisk, iforhold til landevej/bane. Det er også muligt med testbænkens software, at bygge en såkaldt "load ramp", for at se om hestekræfter og luft/benzin blandingen er bedst mulige under alle forhold. Dette kan lade sig gøre ved alle former for hurtig og langsom acceleration.

Det er også muligt at lave målinger hvor bremsen holder motorcyklen ved bestemte omdrejninger, hvilket gør det muligt at lave en perfekt indstilling ved langsom (konstant) kørsel. Der er nemlig ikke tale om en reel acceleration i dette område (cruising) og derfor skal det laves på denne måde kaldet "steady mode". Testbænken holder omdrejningerne til det tal som ønskes og værdierne ændres indtil den optimale værdi er opnået og der flyttes til et andet omd. område og så videre.

Der er mange som diskuterer fordele eller ulemper ved acceleration kontra bremse-testbænke. Der er fordele ved begge metoder. Men det er meget let at se at hvis det er acceleration vi søger, bør den selvfølgeligt opnås ved at måle og justere under acceleration. Hvorimod en bremse kan være en stor fordel, til indstilling af en motorcykel således at den kan køre godt med (langsom), konstant fart. Derfor er en kombination af målingerne, det som giver det bedste resultat. End of story..

For at kunne opnå den helt rigtige indstilling, har testbænken også en wide-band sensor, hvilket giver en lynhurtig aflæsning af blandingsforholdet mellem luft og benzin. Den teoretisk korrekte værdi ligger omkring 13.0:1, men dette kan svinge fra den ene model til den anden. Fra ca. 12.8:1 til ca. 13.5:1, det er her erfaring og fornemmlse er vigtig under arbejdet. Der er ingen gyldne regler når Enghave Motor trimmer en motorcykel til den bedste kørbarhed, og optimal ydelse. Her spiller mange års erfaring og øvelse en betydelig rolle.